Et domæne der er blevet ganske populært er .tv. At denne domæneendelse er blevet populær giver god mening i og med at forkortelsen bruges i rigtig mange sprog. Domænet .tv er derfor også begyndt at blive brugt her hjemme, men er det en god ide at registrere et .tv domæne?
Hvor kommer .tv domænet fra?
Ligesom domæneendelsen .nu er .tv et country code top-level domain (ccTLD). Det tilhører the islands of Tuvalu og er altså landets eget domæne ligesom .dk er det for Danmark.
Der går rygter om at øen er ved at synke ned under havets overflade og at .tv endelsen vil synke sammen med øen. Dette skal dog ikke tages alt for seriøst. Typisk går en af de store spillere der administrere domæneendelser ind og overtager TLD’et i den slags sager.
Er din side henvendt til danskere er .dk som altid at foretrække
Hvis din side er henvendt til danskere er et .dk domæne altid at foretrække. Grunden til du læser denne artikel er dog højst sandsynligt at det danske domæne du ønsker er optaget.
Grunden til at det altid er bedst at vælge et .dk domæne er at vi som danskere stoler mere på hjemmesider der ligger på .dk. Vi er altså mere trygge ved at handle med en hjemmeside vi ved der er underlagt den danske lovgivning.
En anden fordel ved at have et .dk domæne er at vi som udgangspunkt taster .dk når vi prøver at finde en hjemmeside der er skrevet på dansk. Hedder din hjemmeside .tv, ja så kan det være sværere for kunden at finde din hjemmeside.
Er .tv så helt ude af spillet?
Nej, der kan stadig være tilfælde hvor .tv kan være det rette valg. Kommer du primært til at markedsføre din hjemmeside online har domæneendelsen ikke den store betydning. Mere eller mindre alle nye kunder vil alligevel komme direkte via et link eller fra Googles søgeresultater.
Handler din side samtidig om et TV relateret emne kan det give god mening at vælge et godt .tv domæne, frem for et dårligt .dk domæne.
Uanset hvilken domæneendelse du vælger kommer det ikke til have nogen betydning i forhold til søgemaskineoptimering. Du vil altså kunne få ligeså gode resultater I Google med et .tv som et .dk domæne.