Det er ganske enkelt at finde ud af om et domænenavn er ledigt. Det gøres ved at besøge en domæneregistrators hjemmeside. Hos alle domæne registratorer er det muligt teste om et domænenavn er ledigt.
Det gøres helt simpelt ved at indtaste det ønskede domænenavn – domæneregistratorens system slår så automatisk op om domænenavnet er optaget. De fleste domæneregistratorer tjekker også om det ønskede domænenavn er ledigt under andre endelser (TLD’er). Med et enkelt opslag vil du altså kunne se om .dk .com .net .org etc. er ledigt.
Domænerettigheder og web-hoteller
Bemærk at før du kan få din egen hjemmeside er det nødvendigt at bestille et web-hotel. Når du køber et domænenavn betaler du kun for at have brugsretten til navnet, men ikke for serverplads hvor du kan have din hjemmeside liggende. Bestilling af domæne og samtidig oprettelse af et web-hotel kan dog gøres meget let i dag. Besøg for eksempel UnoEuro, her kan du både købe et billigt domænenavn og samtidig få oprettet et stabilt web-hotel til en fast lav månedlig ydelse.
Dk-Hostmaster holder styr på hvilke domæner der er ledige
Efter du har registret dit domænenavn og bestilt et tilhørende web-hotel (såfremt du ønsker et web-hotel) modtager du et brev med posten fra dk-hostmaster med et købebevis på domænenavnet. Dk-hostmaster er den organstation der står for at administrere de danske domænenavne.
Dk-hostmaster holder altså styr på hvem der har brugsretten til alle de danske domænenavne og hvilke domæner der er ledige. Selvom dk-hostmaster står for administrationen af .dk domænerne kan du kun købe domænenavne gennem en domæneregistrator. Det koster i øjeblikket 45,- om året at have registreret et .dk domæne.
Periodegebyrer
45 kr. (1-årig periode)
90 kr. (2-årig periode)
135 kr. (3-årig periode)
180 kr. (5-årig periode)
Udenlandske domæneendelser administreres anderledes
Registrer du et domænenavn under en anden endelse (TLD) er det som udgangspunkt din domæneregistrator der står for formidlingen mellem dig og den organisation der står for det givne TLD. Du betaler altså den årlige registreringsydelse gennem din domæneregistrator hvor imod du med et .dk domæne bliver faktureret af og betaler direkte til dk-hostmaster.