Der findes en del historier på Internettet om folk der lever af at købe og sælge domæner. Princippet er det samme som på aktiemarkedet, køb billigt sælg dyrt. En person der tjener penge på at købe og sælge domæner kaldes på engelsk en “domainer”.
Da Internettet havde sin spæde start var langt lettere få fat i de gode domænenavne. Det er dog stadig muligt at tjene penge som domainer, men det kræver i dag et rigtig godt øje for hvilke navne der kan få en værdi for andre i fremtiden.
Vil du tjene penge på salg af domæner er .com vejen frem
Når det kommer til .dk domæner er det svært at tjene de store penge på salg af domæner. Ikke at det er umuligt, men når det kommer til at finde potentielle købere til domænenavne kræver det der er et stort marked. Dette kan Danmark ikke ligefrem siges at være i forhold til hele verden som .com giver mulighed for at sælge til. Det første TLD (.com) er stadig det mest værdifulde og derved også det der er lettest at sælge.
Ligesom med aktier skal du opbygge et godt portfolio
Målet for en domainer er at kunne sælge eller leje et domæne ud til en høj pris. Men ligesom med aktier kræver de et stort indblik i markedet at kunne vælge de rigtige investeringer. Derfor har de fleste der lever at købe og sælge domæner opbygget et stort domæne portfolio. Håbet er så at senere salg af et eller flere navne, vil give et større udbytte end den oprindelige investering.
Type in traffic kan være med til at betale for de årlige domæne gebyrer
Det koster dog mange penge at betale de årlige gebyrer for alle domænerne, du vil altså reelt tabe penge hver eneste dag hvis du bare køber navnene og så ikke foretager dig andet. Hvis dine domænenavne er gode generiske navne (f.eks. et navn som business.com) vil de dog kunne modtage en del “type in traffic”. Disse direkte indtastninger af domænenavnet vil du kunne tjene penge på ved at placere reklamer på domænet og få brugerne til at klikke sig videre. På denne måde vil domænenavnet kunne betale for sig selv og du kan have det registreret uden omkostninger (eller mindre omkostninger) indtil den rigtige køber viser sig.
En stor del af arbejdet ligger i at kunne sælge
Igen er det værd at bemærket af “type in traffic” er meget begrænset på danske domæner, det er altså i gode .com domænerne at mulighederne ligger. Til sidst kan det nævnes at det kan være utroligt svært at finde købere til domænenavne. Ideen med at købe del domænenavne også regne med at køber står i kø for at få fat i dem kommer ikke til ske. En stor del af arbejdet ligger i at finde potentielle købere og formå at sælge.
At blive en succesfuld domainer kræver tid og viden
Der findes mange der tjener gode penge ved at købe og sælge domæner, men som med alt andet kræver det tid og viden for at kunne tjene penge på det. Da de mest værdifulde navne er allerede registret og nu bliver solgt til stadig stigende priser kan det også være svært at komme ind som en ny spiller. Det hænder dog at gode domænenavne stadig er ledige eller sælges billigt. Er du villig til at lære det der skal til, kan du godt blive en succesfuld domainer, men pas på med at investere mere i domæner end du har råd til at tabe.