Hvis du er nybegynder når det kommer til domænenavne, web-hoteller og hjemmesider generelt kan det være fristende at vælge et gratis domæne og et gratis web-hotel. I langt de flestes tilfælde vil dette være en dårlig ide, da du kan risikere at det hele en dag er væk – uden du har fået noget at vide!
Domæne og tilhørende web-hotel fås rigtig billigt i dag
For nogle år siden kunne det være en rigtig dyr affære at købe et domænenavn og at leje plads på et web-hotel. I dag forholder det sig helt anderledes, nu kan du få det hele rigtig billigt (f.eks. hos simply) og så er du vel og mærke sikker på at du har dit domænenavn så længe du ønsker.
Gratis domæner / webhoteller er måske ikke gratis alligevel
De mange gratis udbydere at hjemmesider og domæner kommer og går som vinden blæser. Da disse projekter oftest er drevet på frivillig basis, har dem der står for vedligehold af servere og software af gode grunde ikke ret mange penge at gøre godt med. De lukker derfor ofte deres projekter ned, starter deres service under et andet navn eller begynder kræve penge for det der i starten var helt gratis. Du kan derfor risikere at skulle betale ekstra for tilføjelser, men har ingen garanti for at din sider ligger der i morgen.
Ulemper ved gratis domæner og web-hoteller
- Da der ligger rigtig mange sider på samme server vil din side til tider være meget langsom eller slet ikke komme frem
- De værktøjer du får stillet til rådighed er meget begrænsede. Det er ikke sikkert du kan installere et forum, uploade filer via ftp. etc.
- Du ejer ikke selv domænet og alt den tid du har brugt på at få besøgende, indgående links, optimere siden etc. kan gå tabt fra den ene dag til den anden.
- Det er svært at optimere din side til at få gode placeringer i søgemaskinerne. Søgemaskinerne er klar over alle de ovenstående problemer med gratis web-hoteller og vægter dem derfor ikke særlig højt i søgeresultaterne
- Ingen support, hvis din side er nede eller helt forsvundet er der intet du kan gøre
- Ingen personlig e-mail. Du kan ikke oprette dine egne e-mail adresser.
Undgå gratis domæner og web-hoteller
Som det kan ses er der masser af grunde til undgå de gratis domæner og web-hoteller. Tilbage i 90’erne var web-hosting dyrt hvilket gjorde de gratis web-hoteller populære, men sådan forholder det sig ikke længere. I dag kan du få et domænenavn og et godt stabilt web-hotel ganske billigt f.eks. hos Simply. Så hvorfor tage chancen og risikere at miste det hele fra den ene dag til den anden?