Er du i tvivl om hvordan du flytter dit domæne navn fra en udbyder til en anden er du kommet til det rette sted. I denne artikel kan du lære hvordan du flytter dit .dk domæne og får skiftet til dit nye webhotel nemt og hurtigt.
Når det kommer til flytning af de danske .dk domænenavne er det ganske nemt at gøre. Som du sikkert er klar over hvis du har et .dk domæne er alle de danske domænenavne registret hos dk-hostmaster. Dette betyder at såfremt du vil flytte din side skal du logge ind på dk-hostmaster og opdatere dine DNS oplysninger.
Hvad er DNS og hvorfor skal oplysningerne opdateres ved domæneflytning?
DNS står for Digital Name System. Kort fortalt sørger en DNS server (også kaldet navneserver) for at oversætte de bagvedliggende navne (IP adresser) man arbejder med på Internettet. Navneserverens funktion er altså at oversætte IP adresserne til et mere menneskevenligt format. Når du indtaster et domænenavn sørger navneserveren for at f.eks. google.dk henviser til IP adressen 74.125.77.132.
Alle webhoteller har deres egne navneservere tilknyttet
Da du i sin tid registrerede dit domænenavn sendte registratoren (typisk webhotel udbyderen) automatisk oplysningerne om deres navneservere videre til dk-hostmaster. Når du flytter din side til et nyt webhotel skal du derfor, efter bestillingen af overflytningen hos det nye webhotel, få at vide hvad deres navneservere hedder. Disse oplysninger taster du så ind hos dk-hostmaster og efter et kort stykke tid (op til 24 timer, men typisk meget kortere) vil dit domænenavn henvise til dit nye webhotel.
Sådan opdaterer du navneserver hos dk-hostmaster
Du logger ind på dk-hostmaster med et såkaldt handle og en 4 cifret pinkode (fra 1.september 2010 et password) som du har modtaget på mail ved oprettelsen af domænet. Efter du er logget ind skal du klikke på det punkt der hedder redeleger domænenavn. Her indtaster du så navnet på det domæne du ønsker at flytte og navnet på den nye primære navneserver.
Tip: sørg for at flytte alle dine data fra det gamle web-hotel over på den nye server før du opdatere navneserver. Test samtidig at det hele fungere som det skal på det nye webhotel. Din side kan sagtens ses før du opdaterer navneserveren. Ofte får du din midlertidige url i oprettelsesmailen fra det nye web-hotel. Ellers så spørg din nye webhost hvad din midlertidige url er.
Flytning til nyt webhotel, en kort guide
Her kommer en samlet guide til hvordan du sørger for en flytning af et domæne forløber bedst muligt.
- Bestil flytning af domænet hos din nye webhoteludbyder
- Overfør data fra det gamle webhotel til det nye webhotel via FTP
- Test om siden virker korret på det nye webhotel via din midlertidige url
- Log ind hos dk-hostmaster og opdater DNS oplysninger (redeleger domænenavn)
- Vent op til 24 timer og test at dit domæne rent faktisk henviser til det nye webhotel
- Dine side vil nu være flyttet og dine brugere vil end ikke have bemærket at der er skiftet til et nyt og bedre webhotel
Kort om flytning af udenlandske domænenavn
Ønsker du at flytte et udenlandsk domænenavn, .com .net, .org etc. er det hele en del mere besværligt. Her er domænerne nemlig ikke registret et centralt sted. Ønsker du at flytte et udenlandsk domæne fra en registrator til en anden skal du have kontakt til dem du registrerede domænet ved i første omgang. En artikel der beskriver flytning af udenlandske domænenavne finder du snarest her på siden.
Husk at du kan læse meget mere om alt hvad der har med domæner og domænenavne at gøre her på siden. Lær f.eks hvad et godt domæne navn er og hvordan du finder frem til et.